DAO Pakkelabel til Magento webshop

Få DAO som leveringsform på din Magento webshop. Understøtter direkte levering og pakkeshops.

DAO distribution som leveringsform

I checkout kan kunden vælge blandt DAOs services eksempelvis afhentning i DAOs pakkeshops.

Spar tid med Magento integration

Let den daglige Magento ordrebehandling og minimer tastearbejdet, når du integrerer webshoppen med DAO distribution.

Generer labels direkte i Magento

Forsendelser overføres til DAO, og labels genereres automatisk på baggrund af ordredata og leveringsmetode i Magento.

Tilpasses tablet og mobile enheder

Responsivt vindue, hvor kunderne kan vælge afhentningssted, viser mulighederne på kort og liste. Inkluderer åbningstider.

Køb DAO-modul til Magento
inkl. gratis opdateringer

  • Integrer din Magento med DAO distribution
  • Gratis download ved opdateringer
  • Udførlig brugervejledning og videoguide
  • Adgang til mail- og telefonsupport
  • Prøv modulet på demo.tric.dk

* Påkrævede felter

2.500,00 kr
  • Beskrivelse
  • Spørgsmål & svar
  • Brugervejledning
  • Udgivelsesnoter
  • Hjælp
  • Beskrivelse

    Udviklet i samarbejde med DAO distribution

    Magentomodulet DAO Pakkelabel fra TRIC Solutions er udviklet i et tæt samarbejde med DAO distribution, og modulet anbefales af DAO (Tidligere Dansk Avis Omdeling).

    Modulet integrerer din Magento webshop med DAO distribution. Det gør, at du ganske enkelt kan generere forsendelser på baggrund af ordredata i Magento. Kundens leveringsadresse, eventuelt ordrens samlede vægt, valgt pakkeshop mv. overføres automatisk til DAO. Du slipper for tastearbejdet og sparer tid i den daglige ordrebehandling.

    Bemærk at modulet kræver en direkte aftale med DAO for at kunne bruges!

    Forskellige leveringsmetoder

    DAO modulet kommer med sin helt egen leveringsform. Det er ganske enkelt at sætte fragtsatser op og tilknytte DAO services:

    • DAO Direkte (Maks. pakkevægt: 3 kg og maks. mål: 40x30x12 cm.)
    • DAO Pakkeshop (Maks. pakkevægt: 20 kg og maks. mål: 50x50x50 cm.)
    • DAO Returpakke.

    Rækkefølgen af fragtsatserne kan let ændres via smart drag and drop funktion. 

    Design

    Med en enkel indstilling i DAO modulet har du mulighed for at tilføje et DAO logo ud for leveringsmetoden eller mindre logoer ud for hver enkel fragtsats på din Magento webshop:

    • Ét logo i stedet for overskrift
    • Ét logo sammen med overskrift
    • Ét logo ud for hver DAO fragtsats.

    Pakkeshops

    Med DAO modulet til Magento kan du tilbyde levering til DAOs pakkeshops. Disse vises på din webshop i en elegant responsiv form både med Googlekort, listevisning og afhentningsstedernes åbningstider. Afhentningssteder kan søges pr. postnummer, og de tilgængelige steder hentes dynamisk fra DAOs webservice. Du skal således ikke bekymre dig om at vedligeholde afhentningssteder. Visningen tilpasses skærmens bredde. Ved smalle skærme udelades kortvisning, men pakkeshoppens åbningstider vises fortsat.

    Generering af forsendelser

    Fra hver enkelt ordre kan du nemt med få klik oprette forsendelsen hos DAO, og du kan herefter udskrive en label, der er lige til at påføre din pakke. Du har også mulighed for at markere flere ordrer af gangen og overføre dem alle på én gang via en handling. Det letter din ordrebehandling meget, hvis du har et stort ordreflow.

    Label ud fra leveringsmetode

    Når du vil generere din pakkelabel hos DAO, kan du oprette forsendelsen på baggrund af den leveringsmetode, som kunden har valgt til sin ordre. Men det er også muligt at overstyre dette og udskrive label til en anden type levering.

    Lav returlabel

    Ligesom du nemt kan oprette almindelige forsendelser direkte fra din Magento administration, kan du også oprette returlabels, hvor modtager- og afsenderadresse er byttet om. Disse kan downloades eller udskrives.

    Track & Trace

    DAO håndterer naturligvis også Track & Trace. Når kunden har valgt levering til pakkeshop, udsender DAO leveringsinfo til kunden.

    Kompatibilitet

    DAO modulet er kompatibelt med OnepageCheckout, AHT One Step Checkout, IWDAgency One Page Checkout m.fl. Forespørg gerne, hvis du anvender en anden type One Step Checkout end de her nævnte.

    Modulinstallation

    Det er ret enkelt at installere modulet via FTP, men vi hjælper naturligvis gerne med at installere DAO modulet på din Magento webshop. Du kan tilkøbe professionel installation ved bestilling af modulet fra TRIC Solutions.

    Gratis modulopdatering

    Efter køb får du adgang til gratis download ved modulopdatering.

    Læs mere om DAO distribution her.

  • Spørgsmål & svar

    Spørgmål og svar til DAO Pakkelabel til Magento webshop

    Er modulet responsivt?

    Ja, modulet er responsivt i frontend. Fx ”Vælg afhentningssted” tilpasser sig skærmen størrelse. Ved skærme smallere end 1050 pixels udelades Google-kortet, og listen af pakkeshops vises i tre, to eller én spalte(r) afhængig af skærmens bredde. Prøv det selv på demo.tric.dk.

    Hvem er DAO?

    DAO distribution (tidligere Dansk Avis Omdeling) tilbyder hurtig levering alle dage hele året rundt med DAO365, samt aflevering til nærmeste Pakkeshop.

    DAO distribution blev stiftet i 2007 som en fusion mellem Jyllands-Posten Distribution A/S og Dansk Avis Distribution.

    Hvor finder jeg loginoplysninger fra DAO?

    For at kunne benytte integrationen skal du være oprettet som kunde hos DAO distribution og have modtaget loginoplysninger fra dem. Så du finder DAO kunde-id og DAO kodeord i korrespondancen fra DAO distribution. 

    Hvor store forsendelser håndterer DAO?

    Med DAO Direkte kan du sende pakker på maksimalt 3 kg og med følgende maksimale mål: 40x30x12 cm.

    Med DAO Pakkeshop kan du sende pakker med en vægt på maksimalt 20 kg og følgende maksimale mål: 50x50x50 cm.

    Hvordan fungerer DAO Direkte?

    Med DAO Direkte leverer DAO pakker 365 dage om året.

    Når du tilbyder levering med DAO Direkte, skal du aflevere pakkerne hos et DAO indleveringssted. DAO distribuerer så pakkerne om natten og leverer næste morgen.

    DAO budet hænger pakken direkte på kundens hoveddør – lettere bliver det ikke.

    Læs mere om leveringsformen på www.dao.as.

    Hvordan kan jeg se, om jeg har nyeste modulversion?

    Sammen med modulet er der installeret et lille info-modul, hvor du kan se en oversigt over dine moduler fra TRIC Solutions. Hvis du ser et grønt ikon med flueben, har du nyeste version af modulet. Ser du i stedet et blåt ikon med en pil-op, så findes der en nyere version af modulet.

    Kan jeg prøve modulet et sted?

    Ja, på vores demoshop kan du prøve modulet. Du kan også logge på Magento backend og se funktionerner der. Kig på demo.tric.dk.

    Mit modul kræver licensnøgle, hvor finder jeg den?

    Når du har købt modulet hos TRIC Solutions kan du logge på din konto på store.tric.dk og der finde licensnøglen til modulet. Har du købt modulet gennem en forhandler, får du licensnøglen der. Du er også velkommen til at kontakte os på support@tric.dk eller tlf. 7734 4040.

    Skal jeg bruge andre programmer?

    Nej, når du har DAO-modulet fra TRIC installeret, kan du generere DAO labels direkte fra ordrevisningen eller ordreoversigten i Magento.

    Post Danmark anvender Pacsoft Online og GLS anvender Interline, men med DAO behøver du ikke bekymre dig om at skulle anvende andre programmer end Magento og DAO-modulets funktioner.

    Har du andre spørgsmål til modulet? Skriv til support@tric.dk

  • Brugervejledning

    Brugervejledning til DAO Pakkelabel til Magento webshop

    Download brugervejledning
  • Udgivelsesnoter

    Udgivelsesnoter til DAO Pakkelabel til Magento webshop

    1.0.9
    - Håndtering af bug ved installation

    1.0.8
    - Håndtering af IE bug

    1.0.7
    - Implementering af google maps browser api key
    - Mulighed for at se kundernes private pakke kommentarer på ordren backenden.

    1.0.6
    - Vælg hvordan brugeren vælger afhentningssted: dropdown eller popup
    - Optimering af droppoint visning på mindre enheder
    - Håndtering af css konflikt med eventuel bootstrap
    - Forbedring af sikkerhed

    1.0.5
    - Håndtering af Embalagevægt
    - Udvidelse af informationsniveau ved fejlbeskeder

    1.0.4
    - Rettelse til visning af logoer i checkout

    1.0.3
    - Rettelse til ACL for ikke-admin brugere.

    1.0.2
    - Mulighed for sortering af fragtrater med drag and drop
    - Forbedring af licenshåndtering
    - Info-modul opdateret

    1.0.1
    - Første release

  • Hjælp
    Har du brug for hjælp? Skriv en mail til os på info@tric.dk

    Vi vender tilbage hurtigst muligt, typisk inden for 1-2 hverdage.

Vi bruger cookies

TRIC bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.